Vokalkompagniet er 20 passionerede og erfarne sangere med den konservatorieuddannede dirigent, Bonnie Denise ved roret. Korets poprepertoire rummer originalkompositioner i stramme arrangementer og numre, som vi kender med kunstnere som blandt andre Justin Timberlake, Imogen Heap, Massive Attack, Thomas Dybdahl, Beyoncé og Tori Amos. Der er flere sangskrivere i koret, og det tilfører Vokalkompagniet en ekstra dimension af musikalsk kvalitet. Det traditionelle jazzrepertoire bakkes op af Six City Stompers, der tilhører den absolutte elite i den genre. Publikum kan egentlig bare læne sig tilbage og nyde musikken!
Vokalkompagniets CV tæller koncerter i både ind- og udland: Tycho Brahes Planetarium, minitour i Riga, Roskilde Festival, Copenhagen JazzHouse, Konzerthaus Berlin, LiteraturHaus, Huset i Magstræde, Nordens Hus på Færøerne, Kulturhuset i Lyngby, Den Danske Kirke i Nice, YouTube-successen 'Mukhtars fødselsdag', et væld af velgørenhedsarrangementer, et par teaterproduktioner og flere andre events.
Bonnie Denise
Six City Stompers