Til forsiden
Om koret Galleri Presse Kontakt os

Pressemeddelelse

Danmarks vildeste vokaler
- synger fødselsdagssang for Mukhtar! 
http://www.youtube.com/watch?v=xgOyTNtsWyY 

Vokalkompagniet er klar med en perlerække af egne kompositioner og stemningsfuld pop i stramme arrangementer. Der er storbypoetiske grooves, melodisk electronica og spicy vokalklange på programmet. Publikum kan egentlig bare læne sig tilbage og nyde vellyden! Udover korets egne kompositioner rummer repertoiret numre af kunstnere som Imogen Heap, N.E.R.D., James Taylor og Beyoncè. Derudover er vi altid koncertklar med et hjertevarmt jazzrepertoire i lykkeligt swingende samspil med Six City Stompers. Vores koncerter byder på masser af spadulja og oprigtig spilleglæde langt ud over scenekanten! 

Vokalkompagniet er 20 aktive, engagerede og godt sammensungne sangere med base i København. Korets dirigent er den konservatorieuddannede Bonnie Denise Christiansen, og CV'et tæller koncerter i Konzerthaus Berlin, Nordens Hus på Færøerne, Den Danske Kirke i Nice, Rundetårn og Roskildefestivalen. Koret har også optrådt ved åbningsceremonien på DGI’s landsstævne, i adskillige kirker, ved velgørenhedsarrangementer, i teaterproduktioner og mange andre events. I december 2007 sang koret for en udsolgt sal i Copenhagen JazzHouse og i december 2009 fyldte koret spillestedet 'Planeten' i Huset i Magstræde. Korets jazzrepertoire bakkes op af Six City Stompers, der tilhører den absolutte elite i den genre.

www.myspace.com/vokalkompagniet & www.myspace.com/bonniedenise & www.myspace.com/sixcitystompers

Og så skrev pressen i øvrigt...

Roser til os og Six City Stompers efter koncerten i Jazz Club Saint Louis i Vordingborg:
'Jazz Club Saint Louis havde inviteret ikke mindre end hele to navne. Vokalkompagniet, et 15 mands mands- og kvindekor fra København, samt et af den danske jazzscenes meget unge og ikke mindst, lovende bands Six City Stompers, og den kombination var virkelig en masse værd (...) De der var tilstede fik en jazzmusikalsk oplevelse af format (...) ikke mindst det helt fantastiske kor, der sang velklang fra "dengang", så det var en fryd for både øre som øje. Synd for dem der missede denne oplevelse af de helt store. Man kan så håbe på, at det en dag i ikke alt for fjern fremtid kan gentages (...) Swingende hilsener - Ejgil E. Grønholdt'
 
'Foråret stod på spring i den skønne Kirkeskov, som omkranser den pragtfulde pavillion, hvor vi har alle vore jazzarrangementer. Men!!! Det sprang da fuldstændig ud, da de skønne vokalister backet flot op af Six City Stompers gav den gas. En pragtfuld oplevelse (...) Mange jazzhilsener til jer alle - Niels (Jazz Club Saint Louis)'

Vi fik fine ord med på vejen efter vores koncert i Nordens Hus i Tòrshavn:
'Foruden det flotte og dynamiske lydbillede (…), kunne Vokalkompagniet bruge scenen til andet end at stå (…) I det varieteagtige Sondheim-nummer Old Friends viste de, hvordan en gennemført koreografi kan gøre en musikoplevelse endnu bedre. Her har Vokalkompagniet helt klart fat i den lange ende (...) En koncert man virkelig bør anbefale.' (Færøske Dimmalætting, 12. april 2006)

Også en tysk anmelder var begejstret efter koncerten i Konzerthaus Berlin:
'Den 19. november oplevede publikum en usædvanlig koncert i en næsten udsolgt "Kleinen Saal" i "Konzerthaus Berlin" ved Gendarmenmarkt. Høj kunstnerisk forventning blev fuldt indfriet, forbundet med en usædvanlig, umiddelbar, nærmest privat atmosfære: en stemning man normalt må opsøge på steder, der er fortiet for andre end kendere. Indbydelsen havde Village Voices (under ledelse af Wolfgang Thierfeldt) stået for. Deres gæster var københavnerkoret Vokalkompagniet, som berlinerne først lærte at kende i ro og mag og "som det betaler sig at præsentere for det berlinske publikum", som det hed sig i annonceringen. Det var ikke for stort et løfte. 

Det var frem for alt en utrolig friskhed, der hurtigt fyldte den ærværdige sal. De 15 sangerinder og sangere, under ledelse af Peter Bom, lod koncerten blive til en opførsel - indstuderede bevægelser, trin og blikke, illustrerede og ironiserede musikken, uden at balancegangen overskred grænsen til det latterlige og opstillede. Men balancegangen lod til at være et princip i dette program: Deres valg af titler slog bro mellem danske folkesange og Celine Dion. Peter Bom leverede arrangementer, der sammenholdt denne spændvidde og agerede rigtigt seværdig i sin skiften mellem klaverstol og dirigentpladsen. 

Specielt oplivende fandt jeg mængden af solistiske indslag, der hver især bidrog med deres personlige håndskrift. Sangerne virkede helt uudtømt i forhold til stemning, fortolkning og individuel vilje til at give sangen karakter, uden efterstræbelse af et givet klangideal. Lysten til at synge og glæden ved den blotte tilstedeværelse voksede yderligere i takt med publikums reaktioner; et ekstranummer kunne ikke trodses. Da koret med munter spektakel forlod scenen, løbende gennem salen, havde feststemningen nået sit højeste - publikum kvitterede med vedholdende bifald.' (Ursula Kralle, Berlin)